
Oplev magien ved glamping på Lolland. Hos Naturlig Glamping på Korsgaarden danner de spejlblanke søer, små charmerende skovområder og luksuriøse telte rammen om en unik overnatning i naturen. Blot halvanden times kørsel fra København finder I roen i vores luksusshelters og telte."

Velkommen til Korsgården
Her finder du de naturskønne og afslappede rammer for din ferie. Her kan du med ét sænke skuldrene, for et ophold hos os handler om hyggeligt og afslappet samvær med din familie, din kæreste eller dine venner. Stedets syv søer indbyder til fiskeri, krebsefangst eller måske en dukkert efterfulgt af en tur i saunaen. I skoven samler vi brænde, spiselige svampe og bær, og når sæsonen byder det, kan jagten opleves, hvor vi lærer om liv og død på nærmeste hold.
De små magiske øjeblikke opstår ofte, når man efter en begivenhedsrig dag i det smukke landskab skal tilberede aftensmaden med det, man har fanget, fundet eller købt i de lokale vej- og gårdbutikker. Måske grillet fisk med rørhatte, lokale økokartofler med urtesmør og skovsyre efterfuldt af vilde bær.
Vi sidder omkring bålet under den smukke stjernehimmel og griller snobrød eller skumfidusser, inden vi overgiver os til søvnen i de opredte, bløde senge i vores glampingtelte.


Ofte stillede spørgsmål

Kontakt os
Naturlig Glamping på Korsgaarden
Tåstrupvej 5, 4880 Nysted
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål, gode forslag eller lyst til at samarbejde.
Sæsonåbning
1 April til 4 Oktober
Alle dage

